
Rover
Rovere: 18+ år
Foto: Johny Kristensen

Hvem er vi?
Rover er for dig, der er 18 år eller ældre og har lyst til at fortsætte spejderlivet på dine egne præmisser. Hos roverne er der ikke ugentlige møder eller en fast mødeplan. I stedet planlægger vi selv, hvornår vi mødes, og hvad vi har lyst til at lave.
Det kan være alt fra julefrokost, bowlingmesterskab og fisketure til klatreture, shelterture og andre oplevelser. Der er masser af frihed til selv at komme med idéer og være med til at skabe de aktiviteter, vi har lyst til.
Roverne er samtidig en del af fællesskabet i gruppen og hjælper til, hvor der er brug for det. Det kan blandt andet være ved fællesarrangementer, juletræssalg, loppemarked, ture og lejre.
For mange bliver roverlivet også begyndelsen på en ny rolle i spejderen. Nogle bliver ledere for de yngre enheder, engagerer sig i gruppens arbejde eller hjælper til ved forskellige arrangementer. På den måde kan man give sine spejderoplevelser videre – samtidig med at man fortsat selv er en del af fællesskabet.
Bliv en del af fællesskabet
Du behøver ikke have været spejder i mange år for at være med. Har du lyst til at blive en del af roverfællesskabet – eller vende tilbage til spejderlivet efter en pause – er du altid velkommen.
Kontakt vores gruppeleder Lena, hvis du vil høre mere om roverlivet og mulighederne for at blive en del af fællesskabet.
Tropsledere

Værd at vide
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du altid kontakte os på telefon eller mail. Find oplysningerne under “Kontakt ” lige her.
Har du lyst til at være med?
Har du lyst til at prøve spejder, er du meget velkommen til at komme forbi og være med til et ulvemøde. Kom og se, om spejderlivet er noget for dig!
Hvor og hvornår mødes vi?
Torsdag fra 18.45 – 20.15
Vi mødes ved spejderhuset, på Ahornvej 44, 9632 Møldrup