Velkommen til bæverdammen
Bæverenheden er for børn i 0. til 1. klasse.
Bæverne får nye venner, nye færdigheder og udfordret deres nysgerrighed

Hvem er vi?
Som bæver tager børnene deres første skridt ind i spejderlivet. Gennem leg, fortællinger og oplevelser i naturen lærer de om fællesskab, samarbejde og lejrliv. Samtidig får de nye venner, udvikler deres nysgerrighed og opdager, hvad de selv kan.
Hos bæverne spiller fantasien en stor rolle. Spejderfærdigheder bliver blandet med sange, lege, små udfordringer og spændende fortællinger, så børnene lærer ved selv at prøve tingene.
Vi arbejder med spejdermærker
En vigtig del af spejderlivet er arbejdet med spejdermærker. Gennem spændende aktiviteter, leg og oplevelser udvikler bæverne både praktiske færdigheder og personlige kompetencer som samarbejde, ansvarlighed, nysgerrighed og selvstændighed.
Hvert mærke har sit eget tema og giver børnene mulighed for at lære noget nyt i deres eget tempo. Når et mærkeforløb er gennemført, får bæverne et mærke, som de kan sy på deres uniform, som et synligt bevis på alt det, de har lært og oplevet.
Aktuelle mærker
Her kan du se, hvilke mærker vi arbejder med lige nu.

Ingeniøren
Her skal der bygges, prøves og tænkes kreativt! Spejderne arbejder med forskellige byggeudfordringer, hvor de lærer at finde løsninger, samarbejde og omsætte deres idéer til noget, der virker.

Superhelte
Vi arbejder med at udfordre os selv og opdage, hvad vi hver især er gode til. Gennem leg og forskellige udfordringer træner spejderne motorik, mod og troen på egne evner
Aktivitetskalender
Her kan du se, hvad vi skal lave de kommende mødegange. Kalenderen opdateres, når vi starter på et nyt mærkeforløb.

Bæverledere


Julie Kristensen
21230382
Værd at vide
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du altid kontakte os på telefon eller mail. Find oplysningerne under “Kontakt ” lige her.
Har du lyst til at være med?
Har du lyst til at prøve spejder, er du meget velkommen til at komme forbi og være med til et bævermøde. Kom og se, om spejderlivet er noget for dig!
Hvor og hvornår mødes vi?
Torsdag fra 17.00 – 18.30
Vi mødes ved spejderhuset, på Ahornvej 44, 9632 Møldrup